Årets julemand, julemandens kone og juletræ fra Royal Copenhagen samlet på et fad

klassisk jul

Tilføj et ekstra strejf af personlighed til dit julepynt med de klassiske figurer fra Royal Copenhagen. De charmerende pyntegenstande vil med garanti vække nostalgiske følelser hos juleelskere i alle aldre. Med nye tilføjelser hvert år kan du kuratere din egen personlige samling af det fineste juleporcelæn.

Julen er en ganske særlig tid, med en ganske særlig stemning. Mørket har sænket sig, men julelysene tændes, og pynten – den vi har arvet, den vi har fået som en betænksom gave, og den vi selv har valgt nøjsomt ud – findes frem og bringer glæde og varme i den kolde tid. Traditionerne er i centrum, men der er også plads til fornyelse, når der skal skabes nye minder.

I Royal Copenhagens juledekorationer forenes netop det, der var, med det der er. Hvert år byder på nye samlerartikler i form af julefigurer, juleornamenter og juleplatter, der både er sine helt egne og vækker genkendelsens glæde – præcis som hver eneste juleaften.

Julens samlerartikler har prydet utallige hjem gennem generationer. På karakteristisk vis emmer de på én gang af hygge og elegance, og passer ind i ethvert hjem. Så snart årets julepynt fra Royal Copenhagen sættes frem, fyldes hjemmet af en helt særlig stemning.

Juleornamenterne hænger smukt på juletræets velduftende grene. Enkle og dekorative med unikke detaljer spreder de den dejligste julestemning. Men sine blå nuancer komplimenterer de yndefuldt de klassiske røde, guld og grønne toner i pynten omkring dem. Juleornamenterne kan også benyttes, når julebordet dækkes, som en raffineret pynt der ledsager julemiddagen eller julefrokosten.

De yndige julefigurer er en hyggelig gave til dig selv eller en, du har kær. Årets juletræ, julemand og julekone kan tages frem år efter år, hvor de vil vække minder om den jul, man for første gang satte dem frem i vindueskarmen i julelysenes skær.

Årets juleplatte er en tradition, der strækker sig tilbage gennem generationer. Hver juls motiv har sin egen betydning, smukt dekoreret med et kærligt, nostalgisk nik til foregående år. Benyt juleplatterne som pynt, eller saml dem år efter år, indtil du har nok til at dække op til ris a la mande med forskellige motiver og årstal. Juletallerkener udover det sædvanlige.