Spring til indhold

Fri levering på ordrer over 500 kr. og fri retur

Royal Copenhagen Juleborde

Præsentationen af Royal Copenhagens årlige Juleborde er en tilbagevendende begivenhed, som har tiltrukket sig opmærksomhed fra folk i alle aldre siden 1963. Gennem årene har Royal Copenhagens historiske Flagship Store i København budt velkommen til en bred vifte af kulturpersonligheder, der har dækket deres juleborde under skiftende temaer.

De elskede juleborde fremhæver højtidens traditioner, men altid med en smule kant og en god portion humor. Udstillingen inspirerer desuden gæsterne til at skabe deres egne juledekorationer og borddækninger.

Annual Christmas Table Heritage for Royal Copenhagen

Royal Copenhagen Juleborde 2025

I anledning af Royal Copenhagens 250-årsjubilæum i 2025 hyldede årets juleborde det kunsthåndværk, der forener tradition og fornyelse. I samarbejde med fire kunstnere, der hver arbejder med deres eget materiale, fortolkes julens traditioner i fire sanselige og stemningsfulde universer.

Annual Christmas Table Veronica Hodges for Royal Copenhagen

Juleborde 2024

Verden har brug for at blive genfortryllet, og julen med sine sansemættede traditioner og varme fællesskaber er en genvej til at skabe magiske øjeblikke. Også i 2024 dryssede Royal Copenhagen stjernestøv ud over højtiden og satte den frie kreativitet som ledestjerne – og inviterede indenfor i et juleunivers med smukke juleborde indhyllet i en ekspressiv mangfoldighed af farver, dufte, blomster, dekorationer og porcelæn.

Decorative

Juleborde 2023

60 år med Royal Copenhagens juleborde udgør i sig selv en epoke fyldt med detaljerige, inspirerende og personlige iscenesættelser af den værdifulde højtid og de traditioner og måltider, som vi bliver ved med at samles om år efter år. Gennem årene har Royal Copenhagen og de inviterede borddækkere generøst hyldet julens mangfoldighed i fortid og nutid og bidraget til at tegne konturer af epoker – i æstetik forankret i tidens kunstneriske bevægelser, i værdier og i kulturelle forandringer. I 2023 fejrede vi 60 års historie med Royal Copenhagens juleborde med endnu et kapitel af fortællinger fra unikke formidlere.

Præsentationen af Royal Copenhagens juleborde er en tilbagevendende begivenhed, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed siden 1963. I Royal Copenhagens historiske Flagship Store i hjertet af København har skiftende kulturpersonligheder under lige så skiftende temaer dækket op til jul. De stemningsfulde juleborde iscenesætter julens traditioner, men vover også at give højtiden lidt kant og humor. Udstillingen giver også inspiration videre til de besøgende til julepyntning og borddækning, og den åbner officielt lørdag d. 18. november og kan opleves på 2. sal på Amagertorv 6, 1160 København K frem til den 31. december 2023.

Borddækkere: Alberte Winding, Saks Potts, Lin Utzon, Karen Kjældgaard Larsen og Jesper Binzer.

Decorative

Juleborde 2022

For 59. år i træk åbnede vi i 2022 dørene til den elskede julebordsudstilling i Royal Copenhagens flagskibsbutik på Amagertorv 6 i hjertet af København. Gennem årene er udstillingen blevet en fast juletradition, der siden 1963 har samlet tusinder af besøgende på tværs af generationer, og den skattede tradition udfoldes nu også digitalt, så hele Danmark kan nyde den.

Under temaet ’En fortryllet jul’ tog julebordsudstillingen 2022 udgangspunkt i de inviterede borddækkeres drømme og tankestrømme, da kreativiteten blev sluppet løs. Med fødderne solidt plantet i deres egne juletraditioner og med hvert deres afsæt i kunstens verden, rakte de ud mod en jul, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser.

Borddækkere: Adam price, Bente Scavenius, Frederikke Legaard, Søren Le Schmidt og Vang Stensgaard

Decorative

Juleborde 2021

Julen, og de særlige traditioner der knytter sig til højtiden, er for mange en imødeset kulmination på året. I en foranderlig verden er julen en elsket konstant, men i takt med livets faser og skelsættende begivenheder ændrer vores jul også karakter. Ritualerne tilknyttet højtiden skifter ofte ejerskab og karakter i hver enkelt familie, når nye generationer føjer nye kapitler til deres julefortælling. Denne tematik dannede rammen for Royal Copenhagens julebordsudstilling i 2021.

Borddækkere: Nanna Oland, Cecilie Nissen Haugaard, Claus Meyer sammen med Christina Meyer og Lotte Tegner Freddie.

Decorative

Juleborde 2020

Samvær – At dele højtiden er den største gave af alle. Det er en tid fyldt med traditioner og fælles værdier, og det er den tid på året, hvor vi holder vores kære tættere på og samles om det festlige julebord.

Vi gør os lidt mere umage med hvert måltid, vi pynter omhyggeligt op, skaber sirlige juledekorationer og tænder kærlighedens flamme i julelysene – og i hinandens øjne. Det er en tid fyldt med dyrebare værdier, som kalder på eftertænksomhed, nærvær og samvær; i endnu højere grad i 2020, hvor den menneskelige kontakt fik en helt ny betydning.

I lyset af længslen efter samvær og fælles traditioner dækkede Royal Copenhagen op til sine 57. årlige juleborde, hvor de inviterede kendte personligheder til at lade deres personlige juletraditioner stråle på deres eget julebord. Med 2020-temaet ’Samvær’ hyldede de familien, traditionerne og julestemningen.

Tryghed i traditioner

Særligt i 2020, hvor en global pandemi udfordrede os alle og gjorde det svært at mødes og holde vores kære tæt på, fik højtiden og alle vores elskede traditioner en helt særlig betydning.

Royal Copenhagen inviterede fem særlige personer til at dække julebordene i 2020. Hver af dem bød på en særlig fortolkning af højtidens samvær og magi, værdien af nærvær og det at gøre sig umage for at bringe glæde til andre. Selvom borddækkerne kom med forskellig faglig baggrund og forskellige juletraditioner, ser de alle højtiden som den mest særlige tid på året – som en tid med lys og håb.

2020’s borddækkere var sangerinde, sangskriver og ambassadør for Red Barnet, Lis Sørensen; skuespiller, entertainer, foredragsholder og ambassadør for Hjerteforeningen, Peter Mygind; kok, kogebogsforfatter og restauratør, Adam Aamann; journalist og tv-vært, Ida Wohlert; samt tv- og radiopersonlighed, iværksætter og ejer af bæredygtige...

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Mest populære

Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts on a table
Adventskalender 2026, Blå Mega Riflet, 4 stk.

Special Editions

Udsalgspris 1.999,00 kr
Nyhed
Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts on a table
Adventskalender 2026, Exclusives, 4 stk.

Special Editions

Udsalgspris 2.699,00 kr
Nyhed Collectors' Club Exclusive
Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts on a table
Adventskalender 2026, Stjerne Riflet Jul, 4 stk.

Special Editions

Udsalgspris 1.499,00 kr
Nyhed
Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts Royal Copenhagen advent calendar 2026 with 4 gifts on a table
Adventskalender 2026, Tidløse Klassikere, 4 stk.

Special Editions

Udsalgspris 1.299,00 kr
Nyhed
Alphabet Collection Assiette, A, 23.5 cm Alphabet Collection Assiette, A, 23.5 cm
Asiet, A, 23,5 cm

Alfabet Kollektion

Udsalgspris 649,00 kr
Bliv en del af Royal Copenhagen Collectors' Club og nyd eksklusive medlemsfordele.

It looks like you're visiting from

Would you like to be redirected to your local store for the best shopping experience?

Choose another country