Højhankskopper i Musselmalet Riflet fra Royal Copenhagen klar til at komme på morgenbordet

HØJHANKSKOPPER

Den elegante højhankskop har et tidløst formsprog og findes med og uden underkop i et væld af størrelser og udtryk – alle perfekte til en varm kop kaffe eller te. Tilføj den charmerende kop til din eksisterende samling af kopper og krus og få en ny favorit på hylden.

HØJHANKSKOPPER

Gennem Royal Copenhagens lange historie har de evige klassikere fået følgeskab af nye favoritter, der afspejler nye trends og normer. De sande klassikere har bragt deres skønhed med sig ind i nutiden, nogle gange gennem århundreder, uden at miste deres relevans og magien bag deres håndværk. Højhankskoppen er en af de steldele, hvis design blev skabt for mere end 200 år siden, og gennem tiden er blevet fortolket gennem nye, håndmalede mønstre.

Højhankskopperne findes i størrelserne 17 cl til 35 cl. Til de mindre kopper medfølger en underkop, mens de store højhankskopper i størrelserne 33 cl til 35 cl står alene i deres elegante udtryk. Ens for dem alle er, at de er ideelle både som kaffekop, tekop og til enhver anden varm drik. Vælg en højhankskop fra Musselmalet Riflet eller den mindre på 17 cl fra Musselmalet Halvblonde for et klassisk og tidløst udtryk.

For et personligt udtryk kan kopperne kombineres med højhankskopper fra Prinsesse eller Blå Mega Riflet eller de livlige Blå Elements højhankskopper, som samler ikoniske elementer fra de klassiske stel. De smukke og personlige højhankskopper fra Alfabet Kollektionen er perfekte til afslappende stunder i sofaen eller lange morgener i sengen, og de kan med lethed rumme kaffe med mælkeskum og cappuccino.

For et romantisk og blomstrende udtryk, kan Flora højhankskopperne skabe en personlig, blomstrende have i hjemmet som en spejling af foråret og sommeren uden for vinduet eller en mindelse i de kolde måneder om de varme dage, der er på vej.