SERVERINGSDELE

Få dit bord til at skille sig ud med omhyggeligt håndlavede serveringsdele, der gør indtryk ved enhver lejlighed – lige fra livets store begivenheder til hverdagsøjeblikkene, der skal huskes.

SERVERINGSDELE 

Royal Copenhagen byder på serveringsdele af enhver art, som giver dit bord et strejf af håndlavet elegance. Om du dækker et bord med store eller små serveringer af hjemmelavede hovedretter eller smagfulde desserter findes der store fade, elegante étagères, klassiske opbevaringskrukker, smukke kagefade og andre serveringsdele, der er perfekte til enhver lejlighed. Saml gæster rundt om et veldækket kagebord og løft din dessert til nye højder med kagefade i Musselmalet Halvblonde og Blå Mega Riflet. Fadene på fod i Blå Mega Riflet findes i to størrelser, så du kan dække op med små og store kager.

Små kager kan også serveres på et elegant serveringsbræt eller en af de mange asietter, som findes i ubemalede, klassiske former og ekstravagante udtryk med helblonder og håndmalede mønstre. Royal Copenhagens store fade er nyttige til serveringer på et frokostbord eller middagsbord. Lav en sprød salat i et Blå Elements fad, hvis uhøjtidelige mønster komplimenterer salatens finurlige udtryk og brug en firkantet skål i Prinsesse til forårets første kartofler eller små gulerødder. Anret en smagfuld sovs til grøntsagerne og server den i en saucekande, der også er perfekt til en lille servering af snacks.

Vælg rektangulære fade til tapas, en bonbonniere til bolsjer og små serveringkopper og multikopper til grøntsagsstave, nødder og andre små mellemmåltider. Til julens højtid findes der flere elskelige serveringsdele i Royal Copenhagens julestel, Stjerne Riflet Jul. Små og store skåle, fade og krukker med låg er alle prydet af julens særlige magi i form af granguirlander og søde juleornamenter. Stjerne Riflet Jul kan, som ethvert andet stel, kombineres med Royal Copenhagens andre serveringsdele, der hver især fortæller en særlig historie igennem specialiseret håndværk, der er nedarvet gennem generationer.