Vælg sprog

International


Deutschland

Danmark


United States

International

Danmark


Deutschland


United States

text.skipToContent

Tildeler produkter med en allerede delt ønskeliste

Del min ønskeliste

Del din ønskeliste med dine venner og familie:

Your Shopping Bag

Tøm

Your Shopping Bag

Tøm

Your Shopping Bag

Tøm

Royal Copenhagen yder brudgaranti - ombytning ved brud eller skår

Brudgarantien medfører, at du kan modtage en ny, tilsvarende vare uden beregning ved samtidig indlevering af et garantibevis vedhæftet original købskvittering og indlevering af skårene fra den itugåede eller skårede vare.

Brudgarantien gælder for alle Royal Copenhagens stelserier, der er i sortiment på købstidspunktet (undtagen Flora Danica), og som er købt i butikker, der er tilknyttet brudgarantiordningen, samt hos Royal Copenhagen, Amagertorv 6, København, Royal Copenhagen, Store Torv 14, Aarhus, og i Royal Copenhagens onlineshop, www.royalcopenhagen.com.

Brudgarantien løber i 24 måneder fra købsdatoen og omfatter alene 1.-sortering. Garantien omfatter ikke forsætlige brud eller brud opstået som følge af grov uagtsomhed. Garantien kan alene anvendes én gang pr. vare, ligesom garantien kun kan anvendes et antal gange svarende til det antal varer, der er købt, dvs. er der eksempelvis købt 12 tallerkener fra de ovennævnte serier, kan der modtages 12 erstatningstallerkener.

breakagewarrantyNEW.png

Brudgarantien gælder ikke for varer, som på tidspunktet for udnyttelsen af garantien er udgået af vores produktion eller ikke længere forhandles af den butik, hvor varen er købt. Måtte varen således være udgået, udleveres i stedet en lignende – men ikke identisk – vare. Der er alene tale om en ombytning, og der gives derfor ikke penge retur. Leveringstid ved ombytning kan forekomme.

Brudgarantien gælder kun for privatpersoners køb og kan kun anvendes af privatpersoner. Erhvervsdrivendes køb og brug er således ikke omfattet af brudgarantien, og brudgarantien kan ikke anvendes af erhvervsdrivende.

Ombytning ved brud eller skår kan ske i en hvilken som helst butik, der er tilknyttet brudgarantiordningen, samt hos Royal Copenhagen, Amagertorv 6, København, og Royal Copenhagen, Store Torv 14, Aarhus.

Er varen købt i online-shoppen gælder din kvittering ligeledes som garantibevis. Skulle skaden ske, skal du gemme dine skår, tage et billede af dem og sende billede samt en kopi af denne kvittering til vores kundeservice på customerservice@royalcopenhagen.com, hvorefter du modtager en ny tilsvarende vare uden beregning.

Royal Copenhagen kan uden forudgående varsel til enhver tid bringe brudgarantiordningen til ophør. Garantiordningens ophør har alene betydning for køb foretaget efter, at garantiordningen er ophørt. Dette betyder, at alle køb foretaget inden garantiordningens ophør er omfattet af brudgarantien i 24 måneder fra købsdatoen.

Denne brudgaranti påvirker ikke de rettigheder, du som forbruger har i henhold til anden lovgivning, herunder reklamationsret i henhold til købeloven.

Tilmeld dig Royal Copenhagens nyhedsbrev