Vælg sprog

International

Danmark


Deutschland


United States

text.skipToContent

Tildeler produkter med en allerede delt ønskeliste

Del min ønskeliste

Del din ønskeliste med dine venner og familie:

Your Shopping Bag

Tøm

Your Shopping Bag

Tøm

Your Shopping Bag

Tøm

Privatlivspolitik for Royal Copenhagen (EU/EEA)

Ikrafttrædelsesdato: 25.05.2018

Hos Fiskars Group går vi højt op i at beskytte de personlige oplysninger tilhørende vores kunder og andre besøgende på vores hjemmesider. Denne politik om beskyttelse af personlige oplysning informerer dig om, hvordan Fiskars Corporation og dets koncernvirksomheder i EU/EØF (herefter benævnt "Fiskars", "vi", "os" og "vores") behandler dine personoplysninger. I forbindelse med denne politik er Fiskars den dataansvarlige. Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger gælder for alle Fiskars-hjemmesider, -produkter og tjenesteydelser, som indsamler persondata, som linker til denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, eller hvor denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger er synlig. De fastlagte bestemmelser, som anvendes i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, forklares i afsnit 13, se nedenfor.

Vi mener, at du bør vide, hvilke personlige oplysninger vi indsamler, og bør være vidende om dine rettigheder i relation til dine personlige oplysninger. I denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger forklarer vi formålet med at indsamle og bruge dine persondata, samt hvordan vi har sikret, at du rimeligt styr på dine personlige oplysninger.

Vi anbefaler, at du læser denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger grundigt igennem, da den indeholder vigtige oplysninger om persondata og andre oplysninger, som vi indsamler.

Kontrolenhed for dine personlige oplysninger: Fiskars Finland Oy Ab, postboks 130, FI-00561 Helsinki, Finland 

1. Lovligt grundlag for behandling
2. De persondata, som vi indsamler
3. Sådan bruger Fiskars dine persondata
4. Anvendelse af lokaliseringsdata
5. Så længe gemmer vi dine oplysninger
6. Sådan videregiver vi dine personlige oplysninger til andre parter
7. Børns personlige oplysninger
8. Iværksatte tiltag for at beskytte de personlige oplysninger
9. Hvad du selv kan gøre i forbindelse med behandlingen
10. Brugen af cookies og lignende teknologier
11. Tredjepartshjemmesider
12. Ændringer i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger
13. Fastlagte begreber
14. Vores kontaktpunkt

1. Lovligt grundlag for behandling

Resumé

Vi har hjemmel til at behandle dine oplysninger, hvis en af de nedenstående tre vigtigste juridiske årsager foreligger: (1) dit samtykke; (2) enhver kontrakt mellem dig og os; og (3) vores legitime interesser.

Vi indsamler dine personlige oplysninger på grundlag af et eller flere af de nedenstående retsgrundlag:

  • vi har indhentet dit forudgående udtrykkelige samtykke (skriftligt, mundtligt eller online) til at behandle dine personlige oplysninger (dette retsgrundlag anvendes kun i relation til frivillig behandling – det anvendes ikke til behandling, som på nogen måde er nødvendig eller obligatorisk);
  • behandlingen er nødvendig i forbindelse med enhver form for kontrakt mellem Fiskars og dig ("kontraktmæssig nødvendighed"); eller
  • vi har en legitim interesse i at foretage behandlingen med det formål at administrere, drive eller fremme vores virksomhed, og denne legitime interesse tilsidesættes ikke af dine interesser, grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder ("legitime interesser").

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke til behandlingen af dine personlige oplysninger ved at kontakte kundeservice. Her kan du læse mere.

2. De persondata, som vi indsamler

Resumé

Vi indsamler følgende oplysninger:

  • Oplysninger, som du selv har angivet
  • Oplysninger, som indsamles ved anvendelsen af vores hjemmesider eller interaktive produkter eller tjenester
  • Oplysninger om indkøb og andre transaktioner foretaget hos os af dig
  • Oplysninger indsamlet fra andre kilder, som kan kombineres med brugerkontooplysningerne

Bemærk venligst, at vi ikke indsamler betalingsoplysninger. Alle betalingsoplysninger behandles af autoriserede tredjepartsudbydere af betalingstjenester.

Vi indsamler enten personlige oplysninger direkte hos dig, automatisk fra dine enheder, som interagerer med vores tjenester, eller hos tredjepartskilder som beskrevet nedenfor.

Oplysninger, som vi har indhentet hos dig:

  • Kontaktoplysninger: dit navn, e-mailadresse(r), telefonnummer, adresse;
  • Demografiske oplysninger: køn, fødselsdato eller alder, sprog, titel eller uddannelse, oplysninger om indkomst, oplysninger om bolig, husstandens størrelse;
  • Oplysninger om din konto: betalingstype eller -metode, brugernavn, krypteret adgangskode, kontobillede;
  • Enhver form for samtykke, kommunikation og feedback, som du har givet os;
  • Personlig interesse, som du selv har oplyst;
  • Arbejdsrelaterede oplysninger, som du selv har oplyst: virksomhedens/arbejdsgiverens navn og kontaktoplysninger;
  • Oplysninger om gaveindkøb: modtagerens navn, kontaktadresse, leveringsadresse(r), telefonnummer og e-mailadresse(r); og
  • Andre oplysninger indsamlet på grundlag af dit forudgående, udtrykkelige, frivillige samtykke (herunder offentlige profiler på sociale medier).

Oplysninger, som indsamles ved anvendelsen af vores hjemmesider eller interaktive produkter eller tjenester:

  • Din brugerkontos identitet og registreringsdato (hvis du er logget på);
  • Din browser, operativsystem, enhedsmodel, IP-adresse, adgangstidspunkt og adgangsvarighed;
  • Lokaliseringsdata (herunder oplysninger om dit wi-fi-forbindelsespunkt, GPS-koordinater eller lignende parametre (læs mere under: Brug af lokaliseringsdata));
  • Hjemmesider, der blev brugt til at tilgå vores hjemmeside, de sider, du selv har besøgt, alle andre handlinger på vores hjemmeside under dit besøg på vores hjemmeside (f.eks. interaktion, henvisende websteder, søgeord);
  • Cookies og andre identifikationsmærker;
  • Oplysninger om markedsføring: fordele, kampagner og tjenesteydelser, der er rettet mod eller tilbydes til kunden og din brug heraf; og
  • Andre oplysninger indsamlet på grundlag af dit samtykke.

Oplysninger omkring dine indkøb:

  • Oplysninger om bestillinger, leveringer, betalingsmetoder, faktureringsadresse(r), leveringsadresse(r), og andre oplysninger fra enhver form for forretningsmæssige forhold, du måtte have med Fiskars;
  • Dine henvendelser til kundeservice og kommunikation med dig;
  • Din deltagelse i vores kampagner og konkurrencer; og
  • Dine kontaktoplysninger.

Oplysninger indsamlet fra andre kilder, som kan kombineres med din brugerkonto:

  • Hvis du har besøgt en Fiskars-hjemmeside, -tjeneste eller -kanal på de sociale medier ved brug af din(e) profil(er) på de sociale medier, indsamler vi muligvis de offentlige oplysninger, som er tilgængelige på din(e) profil(er) på de sociale medier;
  • Vi køber muligvis oplysninger fra tredjeparter for at supplere de oplysninger, vi har indsamlet;
  • Vi indsamler muligvis oplysninger hos offentlige myndighedsregistre, hvis sådanne registre er tilgængelige i dit land; og
  • Opdaterede leverings- og kontaktoplysninger fra leveringsagenter.

Vi anvender muligvis tredjepartstjenesteudbydere til betalingsbehandling, hvor du bliver ledt videre til den relevante tredjepartstjenesteudbyders hjemmeside, som er underlagt denne tredjepartstjenesteudbyders vilkår og betingelser. Fiskars gemmer ikke kreditkortoplysninger.

3. Sådan bruger Fiskars dine persondata

Resumé

Vi indsamler dine personlige oplysninger for at kunne tilbyde dig vores produkter og tjenesteydelser på den bedst mulige måde; for at skabe en behagelig indkøbsoplevelse; og for at drive og vedligeholde vores hjemmesider og tjenester på en effektiv måde. Vi anvender de indsamlede oplysninger til følgende formål:

  • Produkttilbud, markedsføring og personlig tilpasning
  • Kundeloyalitetsprogrammer og andre brugerkonti
  • Kundeservice
  • Udvikling af produkter og tjenesteydelser og anonymiseret rapportering
  • Bestillinger
  • Registrering, undersøgelse og forebyggelse af ulovlige aktiviteter
  • Identifikation af brugere

Vi behandler muligvis dine personlige oplysninger med følgende formål:

I.  Produkttilbud, markedsføring og personlig tilpasning

Vi vil gerne tilbyde dig de mest interessante produkter og tjenesteydelser, og derfor analyserer vi muligvis dine interesser, præferencer og behov.

Vi behandler muligvis dine personlige oplysninger for at administrere dit forhold til os i relation til markedsføring og salgsmæssige formål på følgende måde: administration af kunderelationslivscyklussen, kundesegmenteringen og optimeret effektivitet.

Derudover behandler vi muligvis dine personlige oplysninger for at optimere vores hjemmesider, produktanbefalinger og produktsortiment, som de lever op til dine præferencer, hvilket gør os i stand til at vise og tilbyde dig bedre og mere relevante produkter og indhold. Derfor opretter vi muligvis en konto (som kan være en gæstekonto til brugere, der ikke er logget på), som er baseret på de oplysninger, du har angivet, samt oplysninger, som vi har indsamlet i overensstemmelse med denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Kontoen kan også indeholde poster med oplysninger om, hvorvidt du har åbnet e-mails, som vi har sendt dig, og har klikke på indhold i disse e-mails.

Dine personlige oplysninger bliver muligvis behandlet med det formål at oplyse dig om vores produkter og tjenesteydelser, underrette dig om lanceringen af nye produkter eller tjenesteydelser eller tilgængelige fordele, og til at gennemføre markedsundersøgelser, såfremt vi forinden har indhentet ethvert nødvendigt samtykke, hvor dette måtte være påkrævet, i overensstemmelse med gældende lovgivning. En sådan form for markedsføring kan udføres på følgende måde:

  • Direkte markedsføring via brevpost eller telefon, inklusive tekstbeskeder;
  • Elektroniske beskeder: e-mails og andre elektroniske beskeder; og
  • Digital online markedsføring (f.eks. displays, søgemaskinemarkedsføring)

II. Kundeloyalitetsprogrammer og andre brugerkonti

Hvis du har tilmeldt dig et kundeloyalitetsprogram eller har oprettet en brugerkonto på en af vores hjemmesider, må vi behandle dine personlige oplysninger med det formål at tilbyde dig de fordele og tjenesteydelser, der er tilgængelige i vores kundeloyalitetsprogram, samt underrette dig om ændringer.

III. Kundeservice

Vi må behandle dine personlige oplysninger med det formål at kunne tilbyde personlige og tilpassede tjenesteydelser, når du kontakter vores kundeserviceteam.

Vores kundeserviceteam må behandle dine personlige oplysninger, hvis du kontakter dem. Dine opkald til kundeserviceteamet bliver muligvis optaget, såfremt du forinden bliver gjort opmærksom på en sådan optagelse. Vi må kombinere de personlige oplysninger, som indsamles af kundeserviceteamet, med andre personlige oplysninger, eksempelvis din indkøbshistorik, hvilket gør os i stand til at give dig en så effektiv og personlig service som mulig.

Dine personlige oplysninger kan også blive behandlet med henblik på garantirelaterede aktiviteter, reklamationskrav i forbindelse med garantier og registrering af yderligere garantier på bestemte varer.

IV. Udvikling af produkter og tjenesteydelser og anonymiseret rapportering

Udvikling af produkter og tjenesteydelser er meget vigtig for os og gør os i stand til at tilbyde vores kunder endnu bedre, mere innovative og brugervenlige produkter og tjenesteydelser.

Vi behandler muligvis dine personlige oplysninger og kontooplysninger for både at forbedre vores eksisterende produkter og tjenesteydelser og til at udvikle nye. Vi kombinerer muligvis feedback og kommunikation, som vi har modtaget fra dig, med din konto.

Vi anvender muligvis dine besvarelser af kundeundersøgelser, kundepaneler og kundespørgeskemaer til at analysere vores kunders præferencer, forventninger og holdninger. Behandlingen af personlige oplysninger, som er indsamlet ved sådan forskning, paneler og undersøgelser er underlagt denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Sådanne tiltag kan eksempelvis være:

  • Undersøgelser/forskning udført via vores hjemmesider: Fra tid til anden anvender vi muligvis spørgeskemaværktøjer på vores hjemmesider til at forbedre vores kundeoplevelse.
  • Loyal kundebase: Vi sender dig muligvis undersøgelser og spørgeskemaer omkring vores produkter og tjenesteydelser (i hardcopy eller online) for at forbedre vores service og vores program, så det lever op til kundernes behov.
  • Forskning/undersøgelser sendt via e-mail eller SMS: Vi sender dig muligvis fra tid til anden undersøgelser omhandlende vores produkter og tjenesteydelser via e-mail eller SMS, som altid er underlagt denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger samt kravene i gældende lovgivning.

Vi anvender anonymiserede data til rapportmæssige formål. Sådanne oplysninger er blevet anonymiseret og kan ikke anvendes til at identificere dig. Vi anvender sådanne oplysninger til at analysere opnåelsen af vores kommercielle mål, eksempelvis effektiviteten af vores produktkampagner. Sådanne anonymiserede oplysninger kan indeholde:

  • Aggregeret antal besøgende på vores hjemmesider;
  • Aggregeret antal besøgende i vores butikker;
  • Besøgenes gennemsnitlige varighed;
  • Typisk rute for besøgende på vores side og vores butik; og
  • Bestemte parametre i forhold til vores produktsalg.

V. Bestillinger

Hvis du har bestilt produkter eller tjenesteydelser på vores webbutikker eller fysiske butikker, behandler vi muligvis dine personlige oplysninger med det formål at behandle din(e) bestilling(er).

Vi gemmer ikke betalingsoplysninger i vores systemer. I stedet for angiver du betalingsoplysninger direkte til vores autoriserede tredjepartsudbydere af betalingstjenester.

VI. Registrering, undersøgelse og forebyggelse af ulovlige aktiviteter

Vi behandler muligvis dine personlige oplysninger med det formål at registrere, undersøge og forhindre ulovlige aktiviteter. Vi videregiver muligvis dine oplysninger til retshåndhævende myndigheder på disses opfordring eller på et juridisk grundlag defineret ud fra gældende lovgivning for at forhindre og undersøge sager om bedrageri og andre ulovlige aktiviteter. Vi videregiver muligvis dine personlige oplysninger til en anden part som svar på en kendelse fra en kompetent domstol.

VII. Identifikation af brugere

Vi identificerer muligvis dig med det formål at give dig yderligere personlige og tilpassede tjenester samt en bedre oplevelse.

Vi identificerer muligvis dine onlineaktiviteter ved hjælp af cookies. Læs mere om de cookies, vi anvender. Vi identificerer dig muligvis i mobile applikationer og webbutikker via dine log-in-oplysninger.

Identifikation af dig i vores fysiske butikker kræver dit navn og postadresse og muligvis ID-godkendelse.

VIII.  Lotterier og konkurrencer

Hvis du har givet os dit samtykke til direkte markedsføring, må vi sende dig invitationer til lotterier og konkurrencer.
 
Hvis du deltager i en konkurrence eller et lotteri i vores butikker, behandles de oplysninger, som du har afgivet, kun i forbindelse med organisering og administration af lotteriet eller konkurrencen samt til at kommunikere med dig, hvis du vinder. Dine oplysninger gemmes i en passende periode efter lotteriet eller konkurrencen, således at vi er i stand til at kontakte vinderen og om nødvendigt kan trække en ny vinder. Efter dette bliver dine personlige oplysninger, som blev indsendt i forbindelse med lotteriet eller konkurrencen, slettet. 

4. Brug af lokaliseringsdata

Vi indsamler muligvis lokaliseringsdata om din fysiske placering i vores butikker. Lokaliseringsdataene er baseret på en individuel enheds-id (via wi-fi- eller Bluetooth-signaler), som straks anonymiseres uigenkaldeligt ved indsamlingen af oplysningerne. Du kan ikke identificeres ud fra de anonymiserede data, og de anonymiserede data kan ikke gendannes til identificerbare data.

Vi anvender muligvis også lokaliseringsdata til at hjælpe dig med at søge efter vores butikker i nærheden af dig. I dette tilfælde lokaliserer vi dig ved hjælp af GPS-data. Vi gemmer ikke sådanne data.

5. Hvor længe gemmes dine data

Resumé

  • Dine data gemmes, så længe din onlinekonto er gyldig plus den normalt gældende periode til begrænsning af juridiske krav samt enhver ekstra periode, som er påkrævet eller tilladt iht. gældende lovgivning.
  • Husk at opdatere dine oplysninger, hvis der sker materielle ændringer af nogen art.

Vi tager alle rimelige skridt for at sikre, at dine personlige oplysninger kun behandles i den minimumsperiode, som er nødvendig for at opfylde de formål, der er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du har oprettet en konto på en eller flere af vores hjemmesider eller loyalitetsprogrammer, gemmes dine personlige oplysninger, indtil du enten opsiger du konto eller anmoder om at få slettet dine oplysninger. For at sikre at du modtager nyheder, tilbud og andre oplysninger, som du er interesseret i, beder vi dig muligvis om at opdatere dine oplysninger data om tolv (12) måneder, når du anvender din webbutikskonto, eller når du køber produkter en af vores lokale butikker.

Kriterierne for at fastlægge den periode, som vi opbevarer dine personlige oplysninger i, er som følger: vi opbevarer kopier af dine personlige oplysninger i et format, der kun muliggør identifikation så længe det er nødvendigt i relation til de formål, der fastlagt i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, medmindre en længere opbevaringsperiode fremgår af gældende lovgivning. Vi må især opbevare dine personlige oplysninger i den periode, som er nødvendig for at etablere, udøve eller forsvare eventuelle juridiske rettigheder.

6. Sådan videregiver vi dine personlige oplysninger til andre parter

Resumé

Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjeparter med undtagelse af behandlere og godkendte tredjeparter i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi sælger, bortleaser eller udlejer ikke dine data. Dine data beskyttes på hensigtsmæssig vis ved international videregivelse. Vi videregiver muligvis dine oplysninger, såfremt det måtte være nødvendigt i forbindelse med lovlige anmodninger, bedrageribekæmpelse, fusioner eller anskaffelser eller beskyttelse af vores interesser.

Medmindre andet er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, sælger, bortleaser, udlejer eller på anden måde videregiver vi ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.

Vi videregiver kun dine personlige oplysninger til de parter, der er angivet nedenfor, og kun såfremt følgende årsager foreligger:

  • Associerede selskaber og tredjepartsbehandlere. Vi kan videregive dine personlige oplysninger til Fiskars-koncernselskaber og autoriserede tredjepartsleverandører, der behandler dataene for os. Sådan behandling er baseret på vores tidligere instruktioner, der er fastsat i en bindende kontrakt, der overholder kravene i gældende lov og udføres i overensstemmelse med denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Sådanne videregivelser kan omfatte at videregive dine personlige oplysninger til udbydere af betalingstjenester, virksomheder, der behandler dine bestillinger, leveringsselskaber, kundeserviceteams og virksomheder, som analyserer og administrerer forbrugerdata for os, foretager kreditkontrol, markedsundersøgelser og markedsføringskampagner. Disse bemyndigede tredjeparter har ikke lov til at bruge dine personlige oplysninger til andre formål end dem, der er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, og de er forpligtet til at behandle dine personlige oplysninger strengt fortroligt. Vi kræver også, at de anvender avancerede sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte dine personlige oplysninger.
  • International videregivelse. Vores tjenester kan leveres ved hjælp af ressourcer og servere i forskellige lande, som er placeret uden for EU/EØS. Derfor kan dine personlige data overføres på tværs af internationale grænser uden for det land, hvor du bruger vores tjenester. I tilfælde af at dine personlige oplysninger overføres uden for EU/EØS, vil vi sikre, at en sådan overførsel er omfattet af passende kontraktmæssige foranstaltninger (f.eks. ved anvendelse af EU-kommissionens standardkontraktklausuler), at overførslen har et passende retsgrundlag, og at databehandlingen og fortrolighedsbestemmelserne opfylder kravene i den relevante lovgivning. Du kan få en kopi af de relevante standardkontraktklausuler (hvis det er relevant) ved at kontakte os ved hjælp af oplysningerne i afsnit 14 nedenfor.
  • Lovlige anmodninger. Vi kan i forbindelse med bindende krav i den gældende lovgivning eller med henblik på at reagere på retssager eller andre lovlige anmodninger blive nødt til at videregive dine personlige oplysninger til myndigheder eller tredjeparter.
  • Beskyttelse af vores interesser og bedrageribekæmpelse. Vi kan også videregive eller på anden måde behandle dine personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning for at forsvare vores legitime interesser (for eksempel i civilretlige eller strafferetlige sager) og ved bedrageribekæmpelse.
  • Fusioner og anskaffelser. I tilfælde af salg, konsolidering eller omorganisering af vores virksomheder (f.eks. fusioner og anskaffelser) kan vi muligvis videregive dine personlige oplysninger til potentielle eller faktiske købere eller deres rådgivere.

7. Børns personlige oplysninger

Vi accepterer kun produktbestillinger, hvis forbrugeren er 18 år eller mere. Derfor indsamler vi normalt ikke personlige oplysninger fra børn.

8. Iværksatte tiltag for at beskytte de personlige oplysninger

Resumé

Vi har iværksat passende foranstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger. Vi har implementeret både tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og det er kun bestemte autoriserede medarbejdere, der har adgang til dine oplysninger. Men du bør altid udvise forsigtighed, når du overfører dine oplysninger via internettet, da overførslen af oplysninger til vores hjemmeside foregår på egen risiko.

Vi har iværksat passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger mod uagtsom eller ulovlig ødelæggelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse, uautoriseret adgang, og andre ulovlige eller uautoriserede former for behandling i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Vi har en række fysiske, elektroniske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter dine personligt identificerbare oplysninger. Vi bruger især kommercielt accepterede procedurer og systemer til at beskytte mod uautoriseret adgang til vores systemer. Kun vores særligt udpegede personale og tredjepartsvirksomheder, der opererer på vegne af os eller på vores foranledning (benævnt "Autoriserede Tredjeparter") har ret til at få adgang til eller behandle dine personoplysninger.

Alle de personer, der behandler disse oplysninger, skal have individuel adgang. Vi har oprettet forskellige adgangsniveauer ud fra den type data, som en person skal have adgang til eller behandle i henhold til dennes jobbeskrivelse. Vores systemer er beskyttet med firewall. Manuelt gemte og behandlede dokumenter, som kan indeholde dine personlige oplysninger, gemmes i aflåste og brandsikrede lokaliteter. Det er kun vores særligt autoriserede personale hos vores Autoriserede Tredjeparter, der har ret til at få adgang til disse lokaliteter eller til at behandle sådanne oplysninger. Alle medarbejdere hos Fiskars eller personale hos Autoriserede Tredjeparter, som får adgang til dine personlige oplysninger, skal behandle disse oplysninger fortroligt.

Desværre er der aldrig fuldstændig sikkert at overføre oplysninger via internettet. Selv om vi implementerer en lang række hensigtsmæssige foranstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger, kan vi ikke garantere for sikkerheden af de oplysninger, der er overført til vores hjemmeside; enhver overførsel sker på egen risiko. Når vi har modtaget dine oplysninger, anvender vi strenge procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang.

9. Hvad du selv kan gøre i forbindelse med behandlingen

Resumé

Med forbehold af gældende lovgivning, så har du muligvis følgende rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine personlige oplysninger:

  • At vælge ikke at udlevere dine personlige oplysninger
  • Få adgang til eller få en kopi af dine personlige oplysninger
  • Kontrollere og redigere dine oplysninger i din brugerkonto
  • Afmelde fra direkte markedsføring
  • Kontrollere og redigere dine personlige oplysninger
  • Blokere og slette cookies
  • Tillade eller nægte behandling af dine lokaliseringsdata
  • Slette eller begrænse vores behandling af dine oplysninger
  • Gøre indsigelse mod behandlingen af dine personlige oplysninger
  • Tilbagekalde dit samtykke
  • Videregive dine oplysninger til en anden kontrolenhed
  • Indgive klage hos en tilsynsførende myndighed

Vi håber at kunne sikre, at de personlige oplysninger, vi er i besiddelse af, altid er korrekte, og derfor opfordrer vi dig til at opdatere dine oplysninger på din egen konto, hvis der er sket ændringer. Vi har nedenfor opregnet de rettigheder, som du muligvis kan udøve med hensyn til behandling af dine personlige oplysninger, med forbehold af gældende lovgivning. Vi iværksætter alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at de personlige oplysninger, som vi behandler, er begrænset til de personlige oplysninger, der med rimelighed kræves i forbindelse med de formål, der er angivet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

Bemærk, at du ved udøvelse af en af nedenstående rettigheder kan blive bedt om at give yderligere oplysninger til identifikation. Sådanne yderligere oplysninger må ikke anvendes til andre formål og vil blive fjernet efter vellykket identifikation.

  • At vælge ikke at udlevere dine personlige oplysninger: Du kan vælge ikke at udlevere dine personlige oplysninger til os. Det skal bemærkes, at nogle funktioner på vores hjemmesider og andre tjenester muligvis ikke er fuldt tilgængelige for dig, hvis du vælger ikke at give os dine personlige oplysninger (vi kan muligvis ikke behandle dine bestillinger uden de nødvendige detaljer).
  • Ret til adgang: Du har muligvis ret til at anmode om adgang til eller kopier af dine personlige oplysninger sammen med information om disse oplysningers art, behandling og videregivelse.
  • Afmeldelse: Vi inkluderer et afmeldingslink i alle de elektroniske markedsføringsbeskeder, som vi sender til dig. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage direkte markedsføring. Hvis du gør det, opdaterer vi straks vores databaser og sender dig ikke yderligere direkte markedsføring, men vi fortsætte muligvis med at kontakte dig i det omfang, det er nødvendigt for de produkter eller tjenester, du har anmodet om.
  • Kontrol og redigering af dine personlige oplysninger: Hvis du har en online brugerkonto, kan du redigere og supplere dine personlige oplysninger direkte. Hvis du ikke har en online brugerkonto, kan du kontakte vores kundeserviceteam ved hjælp af de oplysninger, der er angivet i afsnit 14 nedenfor, som så på din anmodning hurtigst muligt retter, fjerner eller supplerer de oplysninger, der er forkerte, unødvendige, mangler eller er forældet.
  • Blokering og sletning af cookies: Du kan blokere for cookies via dine browserindstillinger. Bemærk, at blokering af cookies kan påvirke brugervenligheden af vores hjemmesider. Du kan også slette cookies fra din browser via dennes indstillinger, hvorefter de oplysninger, der er indsamlet af den tidligere cookie, ikke vil påvirke den oprettede konto baseret på de oplysninger, der er indsamlet efter en sådan sletning.
  • Tilladelse af brugen af lokaliseringsdata: Du kan give dit samtykke til brugen af lokaliseringsdata i enhedens eller applikationens valgmuligheder. Du kan også til enhver tid tilbagekalde et sådant samtykke i valgmenuen i din konto eller ved at kontakte vores kundeserviceteam.
  • Sletning eller begrænsning af vores behandling af dine oplysninger: Hvis du mener, at vi ikke behandler dine oplysninger på korrekt vis; at behandlingen er ulovlig; at vi ikke behandler dine data i overensstemmelse med behandlingsformålet eller ønsker at modsætte sig behandlingen, kan du kontakte vores kundeserviceteam for at anmode om sletning eller begrænsning af behandlingen af dine oplysninger. Vær opmærksom på, at vi undersøger din anmodning rimeligt hurtigt, inden vi beslutter, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
  • Retten til at gøre indsigelse: Du har muligvis ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personlige oplysninger af legitime grunde.
  • Tilbagekaldelse af dit samtykke. Du kan til enhver tid beslutte at tilbagekalde dit samtykke til behandlingen af dine personlige oplysninger. Hvis dit samtykke trækkes tilbage, forhindrer det os ikke i at behandle dine personlige oplysninger baseret på andet retsgrundlag, f.eks. at opfylde dine bestillinger og lagre dine bestillingsdata som krævet i gældende lovgivning. Det skal dog bemærkes, at din(e) konto/konti på vores webbutik(ker) vil blive fjernet, og de fordele, du opnår som følge af din konto, vil blive nulstillet. Bemærk venligst, at tilbagekaldelse af samtykke ikke påvirker lovligheden af behandlinger, der udføres inden den dato, hvor vi modtager meddelelse om en sådan tilbagekaldelse.
  • Retten til dataportabilitet: Du har muligvis ret til at overføre dine personlige oplysninger til en anden kontrolenhed i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, i det omfang det er relevant.
  • Indgivelse af klage hos en tilsynsførende myndighed: Hvis du mener, at vores behandling af dine personlige oplysninger krænker dine juridiske rettigheder, kan du indgive en klage til din lokale tilsynsmyndighed. Du kan se en liste med hjemmesiderne til tilsynsførende myndigheder her.

10. Anvendelse af cookies og lignende teknologier

Cookies er små tekstfiler, der ofte består af bogstaver og tal, som browseren indsætter i en computer eller en anden enhed, mens du bruger vores hjemmesider. Du finder yderligere oplysninger i vores Politik om cookies.

11. Tredjepartshjemmesider

Resumé

Bemærk, at visse funktioner på vores hjemmeside udbydes af tredjeparter, hvorfor tredjeparternes politikker om beskyttelse af personlige oplysninger gælder.

Vores hjemmesider og tjenester bruger funktioner, som gør det muligt for dig at dele indhold på sociale medier, eksempelvis Facebooks "Del"-knap. Sådanne valgmuligheder stilles direkte til rådighed af tredjepartstjenesteudbyderne (f.eks. Facebook, Twitter, Instagram, Google+ osv.). Hver af disse tredjepartstjenesteudbydere kan indsamle personlige oplysninger vedrørende dine besøg og interaktion med tjenesterne med udgangspunkt i egne politikker og regler vedrørende databeskyttelse.

Fiskars kan ikke gøres ansvarlig for nogen form for politik om beskyttelse af personlige oplysninger eller vilkår og betingelser vedrørende sådanne tredjeparters databeskyttelse.

12. Ændringer i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Resumé

Vi opdaterer muligvis denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger fra tid til anden og kommunikerer ændringerne på dette websted.

Fiskars forbeholder sig retten til at ændre eller modificere denne Politik og beskyttelse af personlige oplysninger fra tid til anden. Når vi sender ændringer til denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, ændrer vi den "Effektive dato" øverst i denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger for at angive, hvornår sådanne ændringer er trådt i kraft.

Hvis ændringerne er væsentlige og påvirker dig på en ugunstig måde, vil Fiskars informere dig pr. e-mail og indsætte en meddelelse om en sådan ændring i starten af denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og på vores hjemmeside.

13. Fastlagte begreber

I denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger anvendes følgende fastlagte begreber:

  • "kontrolenhed" betyder den enhed, der beslutter, hvordan og hvorfor personlige oplysninger behandles. Under en række forskellige juridiske forhold har kontrolenheden det primære ansvar for at overholde gældende databeskyttelseslovgivning.
  • "personlige oplysninger" vil sige enhver form for oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar fysisk person; en identificerbar person er en person, der direkte eller indirekte kan identificeres ved henvisning til en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, online-identifikator eller en eller flere faktorer, der er specifikke for den pågældende persons fysiske, fysiologiske, genetiske, mentale, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.
  • "behandle", "behandling" eller "behandlet" vil sige alt det, der gøres ved personlige oplysninger af enhver art, uanset om det sker automatiseret, eksempelvis indsamling, registrering, organisering, strukturering, lagring tilpasning eller ændring, hentning, konsultation, brug, videregivelse ved overførsel, formidling eller anden tilgængeliggørelse, tilpasning eller kombination, begrænsning, sletning eller destruktion.
  • "behandler" vil sige enhver person eller enhed, der behandler personlig oplysninger på vegne af kontrolenheden (ud over medarbejdere hos kontrolenheden).

14. Vores kontaktpunkt

Ved generelle problemer angående beskyttelse af personlige oplysninger, ved spørgsmål vedrørende din konto eller i forbindelse med fravælgelsen af markedsføringsmeddelelser bedes du kontakte vores Kundeservice.


Cookies

Information om brug af cookies på www.royalcopenhagen.com. 
Ved at benytte denne hjemmeside, www.royalcopenhagen.com, accepterer du, at vi bruger cookies.
 
Denne hjemmeside er drevet og ejet af:
Fiskars A/S
Royal Copenhagen
Smedeland 46
2600 Glostrup

CVR:26573572
Email: customerservice@royalcopenhagen.com
Tlf.: +45 3814 4848

Hvad er en cookie?
Cookies anvendes i dag af stort set alle hjemmesider. I mange tilfælde kan cookies være nødvendige for at levere en service på hjemmesider.
 
En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på brugerens IT-udstyr (PC, tablet, smartphone), så udstyret kan genkendes. Cookies kan blandt andet bruges til at udarbejde statistik over brugernes anvendelse af hjemmesiden og til optimering af sidens indhold. En cookie er en passiv fil og kan ikke indsamle oplysninger på brugerens computer, sprede computervirus eller andre skadelige programmer.
Nogle cookies placeres af andre parter (såkaldte 3. parter) end den, som står adresselinjen (URL’en) i browseren. Det kan være almindeligt indhold, men også f.eks. analyseværktøjer eller indlejrede kommentarfelter. Det betyder, at der gemmes cookies fra andre parter, end den som ejer hjemmesiden.
 
Nogle cookies gemmes kun på dit IT-udstyr, så længe du har din browser åben (sessionscookies). Andre cookies gemmes på dit IT-udstyr i et længere tidsrum (persistente cookies). Når du gen-besøger en hjemmeside, fornyes cookien typisk.
 
Cookies på www.royalcopenhagen.com
På www.royalcopenhagen.com bruges cookies til at undersøge, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Oplysningerne i statistikken er anonyme og kan ikke henføres til navngivne brugere.

Vi bruger følgende typer cookies på www.royalcopenhagen.com

www.royalcopenhagen.com sætter som 1. part:
Sessionscookies (2 stk.), som har til formål at huske indholdet i brugerens virtuelle indkøbskurv, samt at registrere det tidspunktet, hvor brugeren forlader hjemmesiden. De udløber, når browseren lukkes.

Persistente cookies (3 stk.) med det formål at fastlægge sprog og valuta i webshoppen. Disse cookies lagres i 24 timer. Persistente cookies (3 stk.) med det formål at analysere, hvordan brugerne anvender www.royalcopenhagen.com. Disse cookies lagres i et tidsrum mellem 30 min og 2 år. 

Derudover sætter følgende 3. part cookies på www.royalcopenhagen.com:

www.doubleclick.net
Doubleclick services anvendes til at administrere tredjepartscookies. Persistente cookies (2 stk.) med det formål at give brugerne information om relevante produkter, som givetvis har brugerens interesse. Disse cookies lagres i hhv. 15 minutter og to år. 

www.google.com
Google.com placerer én persistent cookie med det formål at spore brugeren, samt at beskytte brugeren mod kendte problematiske hjemmesider. Cookien lagres i 6 måneder.

www.magnetix.dk
Magnetix samarbejder med www.royalcopenhagen.com med henblik på opsamling af data til brug i nyhedsbreve. Magnetix placerer én persistent cookie, som lagres i 24 år, 8 måneder og 20 dage.

www.trustpilot.dk
Sessionscookie (1 stk.), som har til formål at registrere det tidspunkt, hvor brugeren forlader hjemmesiden. Den udløber, når browseren lukkes.

Persistente cookies (4 stk.) med det formål at genkende brugernes IT-udstyr og analysere, hvordan de anvender www.royalcopenhagen.com. Disse cookies lagres i et tidsrum mellem 30 min og 2 år. 

www.youtube.dk
Sessionscookie med det formål at forøge det antal gange en given video er blevet vist på You Tube. Den udløber, når du lukker browseren.

Persistente cookie (3 stk.) som har til formål at indsamle information om størrelsen af den internetforbindelse, som anvendes til at afspille videoer fra You Tube. Et yderligere formål er at lagre oplysninger om brugernes præferencer, når brugeren ser indlejrede videoer. Disse cookies lagres i hhv. 30 minutter, 8 måneder og 10 år. 

Hvordan fjernes/undgås cookies?
Det afhænger af din browser, hvordan du sletter eller undgår at der placeres cookies

Hvis du anvender en PC kan du slette cookies ved at bruge genvejstasterne [CTRL]+[SHIFT]+[Delete]
Hvis det ikke virker, eller du eksempelvis anvender en MAC, skal du klikke på linket ved den browser, som du anvender:
Internet Explorer
Mozilla Firefox
Google Chrome
Opera
Safari
Flash cookies

Hvorfor informerer vi om cookies?
Alle danske hjemmesider er forpligtet til at informere om, hvilke cookies, der afsættes på brugerens IT-udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr” (i daglig tale cookiebekendtgørelsen). 

Tilmeld dig Royal Copenhagens nyhedsbrev