Royal Copenhagen tilbyder

 Fri retur
 Julegaver kan byttes indtil d. 31. marts, 2022
 Bestil før d. 21. december for levering før jul

EN NYFORTOLKET BLOMSTERFORTÆLLING

blomst er en moderne og respektfuld fortolkning af Mønster nr. 2, Blå Blomst, fra 1779. Blomster har til alle tider været forbundet med Royal Copenhagen, og de udgør en fast del af virksomhedens DNA. blomst blev til i et tæt samarbejde med den hollandske kunstner Wouter Dolk og Royal Copenhagens designafdeling som en fortsættelse af og en hyldest til denne arv. blomst er nyt, friskt og stadig umiskendeligt Royal Copenhagen.

I HELE VERDEN HEDDER STELLET blomst

I den kunstneriske udvikling af stellet blomst er der lagt særlig vægt på kombinationen af form, design, placering og penselstrøg. Resultatet er et delikat og forfinet samspil, der fremkalder blomstens ynde på hver enkelt del. Den nyfortolkede og håndmalede Blå Blomst dekoration fra det 18. århundrede fremtræder blidt og harmonisk i hver eneste dels elegante og kantede formgivning.
Blå Blomst var Royal Copenhagens andet mønster, skabt allerede i 1779. Stellet byder på en buket af blomster, plukket med omhu i Danmarks smukkeste haver og håndmalede i vores signaturfarve, royal blue, på fint, hvidt porcelæn

designeren

“Vi har med blomst skabt noget smukt og meningsfuldt” - Wouter Dolk. 

Udviklingen af blomst har for den hollandske kunstner været en rejse, der har varet mere end fem år – og en udfordring, der har omfattet grundige overvejelser i skabelsen af forbindelsen mellem tradition og nye udtryk for modernitet. blomst fremtræder som en synergi mellem begge strømninger.

Hver eneste del af blomst er udsmykket med en smukt gengivet håndmalet blomst, der er udført med “enkeltstrøgsteknikken”, som blev specielt forfinet med henblik på dette nye design. Det er en metode, der afspejler den teknik, som blev brugt til Royal Copenhagens Blå Blomst i 1779 – dog væsentligt opdateret. Når man maler med “enkeltstrøg”, skabes et nærmest kaligrafisk univers, der tilføjer motiverne tredimensionalitet og et sprudlende, livagtigt udtryk.