Efterårsnyheder

Efteråret er knasende blade, blid regn og riv og rusk. Det er tid til at mødes indenfor og samles om hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe. Gør de hyggelige stunder endnu mere særlige med efterårsnyhederne fra Royal Copenhagen. Hvert efterår lancerer vi smukke tilføjelser til vores stel, som tilfører noget nyt og unikt til din samling. Gå på opdagelse i vores efterårsnyheder her.

Royal Copenhagens efterårsnyheder består af smukke tilføjelser til elskede stel. Fuldend dit favoritstel, eller kombiner det med det særlige stykke porcelæn, der skiller sig ud for dig blandt de mange muligheder her på siden. Vores stel er skabt til både at kunne stå alene og komplimentere hinanden, og side om side bringer de håndmalede mønstre ekstra skønhed frem i hinanden.

Når regnen falder tungt udenfor, og man vender hjem fra gåturen i skoven våd og træt, er der ikke noget bedre end at slappe af med en varm drik. Når kaffen eller kakaoen serveres i en yndefuld kop, forvandles øjeblikket til noget ekstra særligt og mindeværdigt. Find din nye favoritkop blandt vores elegante nye termokopper og højhankskopper, der egner sig som både tekopper og kaffekopper. Efterårets nye kopper fra Royal Copenhagen er særligt smukke at kombinere med hinanden, og så bringer du i sandhed noget nyt med til bords til overraskelse og glæde for dine gæster.

I efteråret mødes vi med venner og familie til simremad og hyggestunder, og vi varmer så småt op til jul. Det er derfor det perfekte tidspunkt at opdatere samlingen af tallerkener. Server maden på en af de nye Royal Copenhagen middagstallerkener, og tilføj et frisk pust til elskede traditioner. Ligegyldigt hvilket stel du vælger blandt vores nyheder, vil tallerkener fra Royal Copenhagen bringe tidløs skønhed til middagsbordet. Hvis du kombinerer forskellige stel, kan du desuden tilpasse hver gæsts tallerken til netop dem ved at vælge et stel, der afspejler deres personlighed. En sød måde at dække bordet på som vil blive værdsat og husket.

Når der gøres lidt ekstra ud af serveringen, bliver middagsoplevelsen løftet til et nyt niveau. Blandt vores efterårsnyheder finder du også yndige stykker porcelæn til servering. Anret stegen på et smukt fad, eller server suppen i fine skåle.

Mulighederne er uendelige med efterårsnyhederne fra Royal Copenhagen.