Morgenmadsbord dækket med Blå Elements fra Royal Copenhagen

BLÅ ELEMENTS

ROYAL COPENHAGEN EXCLUSIVES
På Blå Elements får Royal Copenhagens velkendte blomstermotiver lov at vokse frit og hviske gamle fortællinger med en moderne ordlyd. Fortællingen findes i stellets detaljer med riflerne fra Musselmalet Riflet, kanten fra Musselmalet Halvblonde og den takkede yderkant fra det legendariske Flora Danica. Skabt i 2011 af Louise Campbell for Royal Copenhagen.
Blå Elements er en del af Royal Copenhagen Exclusives, som er stel, der forhandles eksklusivt i Royal Copenhagens egne butikker og på royalcopenhagen.com.

BLÅ ELEMENTS

I Royal Copenhagens blå og hvide univers skiller Blå Elements sig ud med sin kontemporære formgivning og uhøjtidelig kombination af rifler, fiskeskælsdekorationer og den takkede kant fra det ikoniske Flora Danica-stel. Stellets legende mønster af håndmalede blomster og palmetter slynger sig rundt på porcelænet i uformelle udtryk, der skaber en festlig borddækning.

Blandt stellets særlige dele er den lille sukkerskål med ske, hvis ene ende er formet som et ansigt, en såkaldt grotesk, der er en historisk Royal Copenhagen dekoration. Sukkerskålen kan indgå i ethvert køkken, hvor den også kan bruges til salt eller andre krydderier eller tilføjes et dessertbord, hvor der serveres te og kaffe. Aftenbordet kan afsluttes med den smukke tekande, der ligeledes bærer en grotesk på sin hank og kopper i forskellige størrelser og udtryk. Den lille espressokop med underkop på 9 cl og den brede kop med underkop på 26 cl kommer begge med en underkop udformet med ekstra plads for øje, så der ved siden af de varme drikke kan ligge kage og andet sødt.

I Blå Elements findes der også tallerkener i tre størrelser på 19 cm, 22 cm og 28 cm, der er nyttige som desserttallerkener, frokosttallerkener og middagstallerkener. Uanset hvilket måltid på dagen, du dækker op til, kan de funktionelle serveringsdele benyttes til serveringer af alt fra rundstykker, blødkogte æg og varme middagsretter. De fire fade i størrelser fra 19 cm til 48 cm er håndmalede i hvert deres unikke mønster, som er tilpasset serveringsfadenes størrelse og formgivning. Fadene kan kombineres med stellets skåle, der findes i flere nyttige størrelser og lige så mange særlige udtryk.

Gå på opdagelse i Blå Elements-stellet, som også indeholder serveringsbrætter, æggebægre og kander, og find dine nye favoritdele, der kan være begyndelsen på, eller en tilføjelse til, en livslang samling af Royal Copenhagens tidløse porcelæn.