Saks Potts

Dagen derpå

”Julen kommer med fred og ro og er en kærkommen lejlighed til at give noget tilbage til vores familier i en ellers hektisk tilværelse. Julen er følelsen af at komme hjem, og det er glæden ved at være sammen,” fortæller Barbara Potts og Cathrine Saks, der udgør designduoen Saks Potts. Cathrine og Barbara har været veninder, ja, nærmest søstre, siden børnehavealderen. De kender hinandens familier og holder mange julearrangementer i fællesskab.

Første juledag

De to barndomsveninder, sjælevenner og forretningspartnere glæder sig i år til at holde deres egen jul for første gang. Det betyder, at gamle og nye traditioner skal finde sammen i to nye, personlige og stærke fortolkninger af højtiden. Når juleaften og dens begivenheder har lagt sig, så finder de to veninder sammen i selskab med deres ægtefæller og hver deres lille pige, Rose og Uma, til en hyggelig morgenstund første juledag.

Røde accenter

Her er bordet dækket med en sprød hvid dug og en blanding af Royal Copenhagens hvide stel; Hvid Helblonde og Hvid Halvblonde, Hvid Elements samt enkelte dele af Hvid Riflet – det hele komplementeret af Arne Jacobsens stålbestik, Kay Bojesens isspand, masser af lys, mistelten og røde accenter. Bordet kranses af et stort åbent klædeskab med reference til Saks Potts smukke butik i Bredgade, hvor man netop inviteres indenfor i et stort walk-in-closet fyldt med tøj til den perfekte garderobe, hvilket vil sige klassiske designs twistet med specielle Saks Potts-detaljer.

Steldele fra Saks-Potts Julebord

Om Saks Potts

Cathrine Saks (f. 1993), uddannet tekstilformidler, og Barbara Potts (f. 1993), der har en BA i kunsthistorie, udgør den succesfulde duo bag fashionbrandet Saks Potts. De to innovative iværksættere har kendt hinanden siden skovbørnehaven i Skovshoved. Deres kreative samarbejde startede med en serie farverige pelse, som hurtigt fandt vej til Paris. I dag findes deres kollektioner i stormagasiner som Harvey Nichols i London og Nordstrom i New York m.fl. Er i år blevet tildelt Wessel & Vett Fashion Prize 2023, Nordens største modepris, som hvert år tildeles nye designtalenter og modeentreprenører.