Tak for din tilmelding
Vi håber, du får glæde af dit medlemskab af Royal Copenhagen Collector's Club.
”Forventningens glæde er den største, og jeg forbinder først og fremmest julen med den helt særlige, kriblende stemning, der er forbundet med den meget lange nedtælling til højtiden, som man kun oplever som barn”, fortæller Martine, der omfavner julen som en abstraktion, fordi den for hende ikke har en religiøs overbygning.
Julen er først og fremmest en anledning til at gøre sig umage og give plads til andres forventninger. Efter at Martine har fået sin egen lille familie har hun iagttaget sit eget barns fornemmelse for jul. Sammen med ham går hun gerne ind i forventningernes forstue, hvor der bliver julet og pyntet op. Her er der rum for glæde, hygge og fællesskab – værdier, som netop er kendetegnende for julens ånd. ”Vi pynter med de ting, vi tillægger særlig værdi, og det kan være alt fra et enkelt arvestykke fra min farmor til en særlig fin perleplade, som min søn har skabt”.
Martines installation repræsenterer på abstrakt vis barnets forventninger til julen. Bag en cirkel kranset af mørkeblåt gardin og genbrugstekstiler toner et langbord frem. Det er dækket med en sart blå Heritage dug med et subtilt mønster inspireret af blomster, palmetter og græs, der afspejler Royal Copenhagens arv og håndværk. Til bordet har Martine skabt en flok aber i selvsamme tekstil som dugen
Martine, der er kendt for sine på en gang poetiske og urovækkende dyreskikkelser frembragt af genbrugstekstiler, har netop valgt aben som motiv fordi dens krop er i stadig bevægelse - og på den måde symboliserer den sitrende forventning. Aberne har taget opstilling mellem stabler af Hvid Riflet porcelæn og en opdækning suppleret med enkelte Musselmalede elementer.
Martine er uddannet billedhugger fra Glasgow School of Art. Har boet i udlandet i størstedelen af sit voksenliv. Hendes primære fokus er på skulpturen som stedfortræder, som votiv; men Martine har også et ønske om at give fysisk form til det tabte. Hun arbejder udelukkende med materialer og objekter som allerede har tjent et oprindeligt formål. Værkerne gemmer således på mange historier inden Martine fortæller sin egen.
Amanda Betz (f 1978) Arkitekt MAA og papirkunstner. Arbejder i spændingsfeltet mellem design, arkitektur og kunst med særlig fokus på papiret som materiale.
Helle Mardahl (f 1976) Glaskunstner kendt for sit farverige og organisk formede glasunivers. Uddannet designer indenfor mode fra Central Saint Martins i London i 2001.
Olga Bonne (f 1989) Selvlært smykkekunstner. Har studeret Fine Art ved Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam. Bachelor i arkæologi ved Københavns Universitet.