Historien om porcelænsfabrikken og den royale forbindelse

Juliane Marie blev kaldt for en moderne dronning og for ”landets moder”. Det var den gode regents opgave at sikre landets børn med arbejde og produkter, og hendes største eftermæle blev Den Kongelige Porcelænsfabrik, der blev grundlagt med hende i spidsen som et aktieselskab i 1775.

EN DRONNING SOM IVÆRKSÆTTER

Juliane Marie var enke efter Kong Frederik V, og grunden til hendes store magt i Danmark-Norge var, at hendes afdøde mands søn af første ægteskab var psykisk syg og ikke kunne regere. Enkedronningen var en stærk dame og meget bevidst om sin tids opgaver.
 Via sine kontakter rundt om i Europa havde hun blandt andet fået forståelsen for moderne, nationaløkonomisk tænkning. Derfor støttede hun, lige som andre europæiske kongehuse og fyrstedømmer, forskningen i naturens ressourcer. Det var ikke længere teologi, men nye videnskaber, der skulle sætte dagsordenen for det jordiske liv. Mere viden og indenlandske råstoffer skulle anvendes til forbedring af befolkningens levevilkår. Deraf blandt andet interessen for mineralogi, hvor man i undergrundens råmateriale søgte formlen til fremstilling af porcelæn.

UD AF EN GOD PORCELÆNSFAMILIE

Porcelænsfremstilling var ikke helt fremmed for Juliane Marie. Hendes bror, Karl 1. af Braunschweig-Wolfenbüttel, var en prins, der allerede i 1747 havde grundlagt en porcelænsfabrik i Fürstenberg. Ikke nok med det: Juliane Marie og Karls søster var gift med Frederik den Store af Preussen, som var en af Europas store, enevældige monarker, og som i 1763 havde grundlagt en porcelænsfabrik i Berlin. Selvom vi ved, at de havde korrespondance, blev formlen på porcelæn ikke afsløret. Den måtte vi her i Danmark selv finde, og i 1774 lykkedes det at fremstille porcelæn i København. Endelig fik Juliane Marie og det danske kongehus sit eget kostbare porcelæn – på linje med andre europæiske monarkier.

KONGEKRONEN OG DE TRE BØLGER

Helt fra begyndelsen bestemte Juliane Marie, at ethvert stykke porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik skulle mærkes med tre bølger på bagsiden. Symbolet på Danmarks tre vandveje, Lillebælt, Storebælt og Øresund. Samtidig indførte hun stemplet med kongekronen, som til evig tid skulle minde os om den royale forbindelse. Under "Mærker & stempler" er der en oversigt over, hvordan kongekronen har forandret sig gennem tiderne. På den måde kan man gå ind og datere sit eget kongelige porcelæn ved at se hvilke kroner, der blev brugt hvornår. 

I 1700-tallet var det blandt kongedømmer, aristokrater og fyrster god skik at forære hinanden gaver i porcelæn i diplomatiets navn. I kærlighed og krig gælder dog alle kneb. Lord Nilson sendte sin elskede Lady Hamilton gaver fra Den Kongelige Porcelænsfabrik for at fejre sejren over den danske flåde på Slaget på Reden i 1801. København tabte. Men kærligheden til det danske porcelæn vandt.