Stellenes historie

Blå palmetter, elegante blonder, sirlige penselstrøg og hvide rifler er blot nogle af kendetegnene ved Royal Copenhagens stel, som kan dateres tilbage til 1775.

1775 - Musselmalet Riflet

Historien om Royal Copenhagen begynder med Musselmalet Riflet i 1775. I næsten 250 år har mønsteret vist usammenlignelig tidløshed og vitalitet, mens det har inspireret til kreativ udfoldelse og nyfortolkning. Royal Copenhagens første stel, Musselmalet Riflet, er den dag i dag elsket og værdsat overalt i verden. En sand klassiker.

1790 - Flora Danica

Flora Danica stellet er navngivet efter det imponerende botaniske værk fra 1761 om det danske kongeriges planteliv. Det berømte stel er bemalet med naturtro dekorationer af danske blomster, præcis som de afbilledes i det literære værk, mens kanterne er dekoreret med 24 karat guld.

1888 - Musselmalet Halvblonde

Omtrent 100 år efter Musselmalet Riflet og Musselmalet Helblonde skabte kunstnerisk direktør Arnold Krog Musselmalet Halvblonde. Stellet viderefører den smukke blondedekoration dog uden perforeringer langs steldelenes kant.

1888 – Hvid Halvblonde

På Hvid Halvblonde får porcelænets fromsprog lov til at tale for sig selv. Den fine blondekant og de diskrete rifler fungerer som dekorationer i sig selv og således blev Halvblonde-stellet ligeledes introduceret som Hvid Halvblonde.

1888 – Musselmalet Helblonde

Da Arnold Krog kom til den Kongelige Porcelænsfabrik i 1885 faldt han øjeblikkeligt for en gammel desserttallerken med gennembruft blondekant. I fabrikkens tidligste dage blev denne type porcelæn udelukkende skabt som dessertstel, men med denne tallerken som sin inspiration, skabte han Musselmalet Helblonde-stellet, som vi kender det i dag.

1888 – Hvid Helblonde

Formen på Hvid Helblonde har samme smukke detaljer som Musselmalet Helblonde. Den gennembrudte blondekant udstikkes i hånden og fine detaljer såsom sneglehuse og barokmasker pryder låg og hanke.

1978 - Prinsesse

90 år efter lanceringen af Musselmalet Halvblonde udgives Prinsesse stellet, som er inspireret af den elegante blondekant. Med sit ellers simple, hvide udtryk står stellet flot i kontrast til de musselmalede kollektioner.

2000 - Blå Mega Riflet

Design studerende Karen Kjældgård-Larsen har genfortolket det klassiske musselmønster og forstørret udvalgte dele. Den forenklede men virkningsfulde bemaling giver et helt nyt udtryk til det klassiske Royal Copenhagen design.

2003 – Hvid Riflet

Formen på Hvid Riflet stammer helt fra 1775 og det ikoniske Musselmalet Riflet-stel. Denne udgave uden bemaling er det perfekte valg til minimalister eller dem, som ønsker at kombinere deres blå porcelæn med et strejf af hvid elegance.

2004 - Blå Palmette

På stellet Blå Palmette får elementer fra musselmønsteret lov til at udfolde sig mere lineært på steldelene hvilket giver en flot balance mellem et klassisk og grafisk udtryk.

2006 - Stjerne Riflet Jul

formsproget på det charmerende julestel stammer fra en stjerneriflet stelform fra 1783. De festlige dekorationer og den gyldne kant blev tilføjet for at skabe det perfekte spisestel til en af årets mest traditionsrige højtider.

2008 – Multifarvet Elements

Multifarvet Elements, skabt af Louise Campbell, er et stel med kant i mere end én forstand. Steldelene er dekoreret i en regnbue af farver og forskellige teksturer såsom rifler og blonder pryder den hvide overflade for blot at forsvinde igen, når du drejer porcelænet i din hånd.

2008 - Hvid Elements

Hvid Elements bærer arven fra Royal Copenhagen i sin DNA. Med de oprindelige rifler fra Musselmalet Riflet, kanten fra Musselmalet Halvblonde og den takkede yderkant fra det legendariske Flora Danica, bringer Hvid Elements en helt ny dimension til de hvide middagsstel.

2011 – Blå Elements

På Blå Elements får Royal Copenhagens velkendte blomstermotiver lov til at vokse frit og hviske gamle fortællinger med en moderne ordlyd. Den klassiske koboltblå farve tilføjer elementer af historie og traditioner til denne moderne fortolkning af en klassiker.

2012 - Flora

Som en moderne hyldest til det ikoniske Flora Danica stel har Anja Vang Kragh skabt det smukke Flora kollektion. Hver steldel prydes af en individuel blomst og en elegant guldkant.

2018 - blomst

blomst er en livlig gentfortolkning af Royal Copenhagens mønster nr. 2; Blå Blomst. Den hollandske kunstner Wouter Dolk har skabt det smukke stel hvor de enkelte steldele er bemalet med en enkelt blomst. Det kantede formsprog er inspireret af en af de oprindelige stelforme fra Blå Blomst fra 1779.

2019 - HAV

Det smukke stel er dybt forankret i Royal Copenhagens historie mens det samtidig rækker mod fremtiden. Design-trioen KiBiSi har skabt et multifunktionelt stel, der sender kærlige referencer til det velkendte Mågestel og ligeledes til Royal Copenhagens maritime arv; De tre bølger som er repræsenteret på hver eneste Royal Copenhagen steldel.

2020 – Mega Rose

Denne særlige kollektion er skabt som hyldest til Blå Mega Riflet i anledning af stellets 20 års jubilæum. Karen Kjælgård-Larsen og Mette Hannemann har samarbejdet om det smukke stel hvor de velkendte Blå Mega Riflet-dekorationer komplimenteres af konturerne af en sprøjtemalet rose i fuld flor.

2021 - Blueline

Royal Copenhagens ikoniske riflede design understreges i Blueline af et blankt stempel som forsigtigt afbryder de sirlige rifler. Hver steldel er bemalet med en tynd blå streg på kanten; en teknik som kræver en rolig hånd hos de dygtige malere.

2021 - Royal Creatures

Endnu en gang fungerer det klassiske Musselmalet Halvblonde som inspiration til et nyt Royal Copenhagen stel. Design duo GamFratesi har sammensat elementer af dekorationerne fra det historiske halvblonde-stel på nye måder og skabt en nyt, livligt udtryk, der vækkes til live med motiver af dyr fra kysten og havet.

2022 – Hvid Facet

Hvid Facet er tidløst design til moderne brug. Den kantede stelform er inspireret af et Blå Blomst-stel fra 1845 og med sit minimalistiske og enkle udtryk er stellet perfekt til dem, der ønsker et rent og minimalistisk udtryk på bordet eller som starten til en mere eklektisk samling fra Royal Copenhagen.