Den blå fisk
Historien om fisken der er afspejlet i Royal Copenhagen ”Blå Fisk” er i sandhed mytisk. Den 23. december 1938 fangede en gruppe lokale fiskere en bistert udseende, stålblå fisk i et dybhavsnet nær udmundingen af Chalumna-floden ved Sydafrikas østkyst. Perplekse over fiskens bizarre og ugenkendelige udseende, kontaktede de det lokale museum og snart blev betydningen af deres fangst afsløret. Fisken fik navnet Latimeria Chalumnae, men menes at tilhøre arten Coelacanth. De tidligste fossiler af Coelacanth-arten kan dateres 360 millioner år tilbage men fisken forsvandt fra fossilregistrene og havde været betragtet som uddød i 65 millioner år. Fundet i 1938 skabte derfor stor begejstring, da Coelacanthen igen kunne indskrives i registrene, som en af de ældste arter til stadig at eksistere på jorden.